AgroGas konceptet

AgroGas indsamler og neutraliserer metan fra gylletanke, for derved at reducere klimabelastningen fra husdyrproduktionen. Ifølge SEGES kommer mere end 25% af klimaaftrykket i griseproduktionen fra metan emission i stalde og fra lagring af husdyrgødning.

Med de nye krav i landbrugsaftalen fra 2023, omkring hyppig udslusning af gylle fra grisestalde, minimeres emissionen fra selve stalden, men hvis ikke metan håndteres i gylletanken, ender den i atmosfæren og forårsager en stor negativ klimaeffekt.

Derfor er det nødvendigt at indsamle metan og neutralisere den så effektivt som muligt, således at metanen ikke undslipper til atmosfæren – og her tilbyder AgroGas en ny og patenteret teknologi til at løse den problemstilling.

Metan er 28 gange stærkere drivhusgas end CO2, hvorfor klimaaftrykket reduceres med en faktor 28, ved at oxidere metan til CO2, og klimaaftrykket reduceres derved med mere end 95%.

AgroGas producerer turn-key anlæg til opsamling og neutralisering af metan fra overdækkede gylletanke.

Potentialet af AgroGas-teknologien

 

AgroGas anlæg indsamler metan fra overdækkede gylletanke, indeholdende gylle fra grisestalde. Dette foregår via et rørsystem og et vakuumsystem, der leder gassen til anlægget, hvorefter metanen neutraliseres. 

Samtidigt måler vi flow og koncentration af metan i gassen, hvorved vi kan beregne mængden af destrueret metan og beregne den reducerede klimaeffekt fra den enkelte husdyrproduktion. Potentialet er stort og beregninger viser, at teknologien kan bidrage med mere end 1 mio ton CO2e reduktion alene fra griseproduktionen i Danmark.

For den enkelte bedrift kan et AgroGas anlæg reducere CO2e aftrykket fra griseproduktionen med optil 20% afhængig af udmugningssystem og effektivitet.

Nyt om AgroGas

Partnerskabsaftale med Danish Crown A/S

 

01.01.2023

AgroGas ApS underskriver partnerskabsaftale med Danish Crown A/S, om køb af AgroGas anlæg til andelsejere i Danish Crown. Formålet er at reducere klimaaftrykket i griseproduktionen ved at destruere metan emissionen fra gylletanke og gyllelaguner.

En del af GUDP projektet LESS

 

10.10.2022

AgroGas ApS bliver del af GUDP projektet LESS (Low Emission Slurry Storages) i samarbejde med Aahus Universitet, SEGES og Landia, om udvikling og dokumentation af fakkel til destruktion af metan emissioner fra gylletanke.

En del af Beyond Beta programmet i Food & Bio Cluster Denmark

 

22.06.2022

AgroGas ApS bliver del af Beyond Beta programmet i Food & Bio Cluster Denmark og får kontor i Agro Business Park i Foulum. Beyond Beta har til formål at understøtte de mest lovende startups i Danmark med på kort tid at lægge fundamentet til en skalerbar forretning og tiltrække de rigtige investorer.

Baseret på mere end 20 års erfaring

AgroGas teknologien er udviklet og forfinet igennem mere end 20 år på tidligere lossepladser i Danmark af Deponigas ApS. For snart 5 år siden blev det første anlæg opsat hos en smågriseproducent på Fyn – og på baggrund af de sidste års tilpasning og optimering til gyllegas, er vi nu klar til at opføre anlæg i stor skala for at bidrage med en teknologi, som kan være et stort skridt mod at reducere klimaaftrykket fra husdyrproduktionen. 

I dag driver AgroGas 3 anlæg på store grisebesætninger i Danmark og der er flere på vej.

Kontakt os

Vi samarbejder med: