AgroGas teknologien – kort fortalt

AgroGas indsamler og destruerer metan fra gylletanke, for derved at reducere klimabelastningen fra husdyrproduktionen. Ifølge SEGES kommer mere end 25% af klimaaftrykket i griseproduktionen fra metan emission i stalde og fra lagring af husdyrgødning.

Med de nye krav i landbrugsaftalen fra 2023, omkring hyppig udslusning af gylle fra grisestalde, minimeres metan emissionen fra selve stalden, men hvis ikke metan håndteres i gylletankene, ender den i atmosfæren og forårsager en stor negativ klimaeffekt.

Ligeledes viser klimavirkemiddelkataloget fra Aarhus Universitet i 2025 at AgroGas teknologien, sammen med hyppig udslusning i kvægstalde, kan reducere klimaaftrykket på en malkeko med op til 20%.

Metan er 28 gange stærkere drivhusgas end CO2, hvorfor klimaaftrykket reduceres med en faktor 28, ved at oxidere metan til CO2, og klimaaftrykket reduceres derved med mere end 95%. Derfor er det nødvendigt at indsamle og destruere metan så effektivt som muligt, således at metanen ikke undslipper til atmosfæren – og her tilbyder AgroGas en ny og patenteret teknologi til at løse den problemstilling.

AgroGas producerer turn-key anlæg til opsamling og destruktion af metan fra overdækkede gylletanke.

AgroGas tilbyder også anlæg til opsamling af metan fra deponier, som kan kobles på eksisterende gasbrønde.

Potentialet af AgroGas-teknologien

 

AgroGas anlæg indsamler metan fra overdækkede gylletanke og gyllelaguner. Dette foregår via et rørsystem og et vakuumsystem, der leder gassen til anlægget, hvorefter metanen destrueres med meget høj effektivitet. 

Samtidigt måler vi flow og koncentration af metan i gassen, hvorved vi kan beregne mængden af destrueret metan og beregne den reducerede klimaeffekt fra den enkelte husdyrproduktion. Potentialet er stort og beregninger viser, at teknologien kan bidrage med mere end 1,5 mio ton CO2e reduktion alene fra husdyrproduktionen i Danmark (Klimavirkemiddel Aarhus Universitet 2025).

For den enkelte bedrift kan et AgroGas anlæg reducere CO2e aftrykket fra grise- eller mælkeproduktionen med optil 20% afhængig af udmugningssystem og effektivitet.

Nyt om AgroGas

Partnerskabsaftale med Danish Crown A/S

 

01.01.2023

AgroGas ApS underskriver partnerskabsaftale med Danish Crown A/S, om køb af AgroGas anlæg til andelsejere i Danish Crown. Formålet er at reducere klimaaftrykket i griseproduktionen ved at destruere metan emissionen fra gylletanke og gyllelaguner.

En del af GUDP projektet LESS

 

10.10.2022

AgroGas ApS bliver del af GUDP projektet LESS (Low Emission Slurry Storages) i samarbejde med Aahus Universitet, SEGES og Landia, om udvikling og dokumentation af fakkel til destruktion af metan emissioner fra gylletanke.

Danish Crown bliver medejer af AgroGas

 

14.03.2024

For at sætte turbo på udrulningen af AgroGas teknologien har Danish Crown købt en ejerandel i AgroGas. Forventningen er at reducere CO2-udledningen fra et kilo grisekød med op til 20 procent.

AgroGas samarbejde med VikingDanmark

 

16.04.2025

Afbrænding af metan fra gylletanke på kvæggårde forventes at kunne reducere koens samlede klimaaftryk med op til 20 procent. VikingDanmark, Danish Crown og AgroGas går sammen om at demonstrere og dokumentere teknologien ved at opsætte to anlæg på kvæggårde i 2025.

AgroGas og Danish Crown vinder bæredygtighedspris

 

07.03.2025

Danish Crown og AgroGas vinder bæredygtighedspris, idet klimateknologien blev hyldet af Mærkevareleverandørene (MLDK) med tildelingen af årets bæredygtighedspris til stor glæde for både Danish Crown og AgroGas.

AgroGas opsætter varmeveksler på anlæg

 

07.04.2025

AgroGas har udvidet fakkelanlægget på en gård med en varmeveksler, der gør det muligt at udnytte varmen fra fakkelanlægget til at opvarme klimastaldene. I faklen afbrændes metan, som er 28 gange mere klimaskadeligt som CO2. Ved at genbruge varmen fra faklen reduceres både klimaaftrykket og behovet for fossilt brændsel til opvarmning af staldene.
Dette er et ægte win-win-win: dobbelt klimaeffekt, reduceret energiforbrug og økonomisk gevinst.

Ministerbesøg på AgroGas anlæg

 

19.05.2025

AgroGas havde fornøjelsen af at byde Jeppe Bruus, Minister for Grøn Trepart, velkommen til AgroGas-anlægget på Ny Eskelund. Ministeren viste stor interesse for teknologien og var velinformeret om klimapotentialet. Vi talte bl.a. om, hvordan vi får mest mulig klimareduktion for pengene, og hvordan AgroGas med en omkostningseffektiv løsning kan levere store årlige bidrag til Danmarks klimamål.

Baseret på mere end 25 års erfaring

AgroGas teknologien er udviklet og forfinet igennem mere end 25 år på tidligere lossepladser i Danmark af Deponigas ApS. For mere end 5 år siden blev det første anlæg opsat hos en smågriseproducent på Fyn – og på baggrund af flere års tilpasning og optimering til gyllegas, kan vi nu opføre anlæg i stor skala for at bidrage med en teknologi, som kan være et stort skridt mod at reducere klimaaftrykket fra husdyrproduktionen. 

AgroGas drifter og servicerer i dag 5 anlæg i Danmark – 3 anlæg på store grisebesætninger og 2 anlæg på store malkekvægsbesætninger – og der er flere på vej.

Kontakt os

Vi samarbejder med: